Jeg har længe været væk fra bloggen og blogland i det hele taget, kun nogen få besøg er det blevet til og ikke mange indlæg fra min side.
Der har været flere grunde til det, en af de helt simple er at Instagram har sneget sig ind i min hverdag, det er let og hurtigt og meget lettere at komunikere over, dejligt og praktisk...!
En lidt dybere og mere dyster grund er at al min jobsøgning ikke har givet pote, det er så opslidende og deprimerende og det endte med at fylde hele min hverdag og mit hoved indtil d. 7.7 der blev det bare sort... Det var min skærings dag for hvornår jeg havde brugt de sidste dagpenge... Og hvad skulle der så ske?
Det har været mere end hvad jeg har kunne klare, jeg er ikke alene, hvad skulle jeg gøre for at min familie ikke blev splittet og hvad med lejligheden? den havde vi ikke råd til, alle disse tanker og flere til løb om kap i mit hoved, der var ingen vinder, de løb bare hurtigere og hurtigere til jeg til sidst var helt svimmel.
Jeg begyndte at skippe min hyggestrikke aften om tirsdagen og lukke folk jeg ellers holder af ud og væk. Ja, jeg har nok ikke været særlig hyggelig og selskabelig for nogen, at være sammen med, heller ikke mig selv.
Og hvad så nu? Jeg har ikke fået job endnu, men jeg håber virkelig at det snart sker! Jeg fandt en redningsplanke der kan holde indtil starten af januar! Efter det ved jeg ingenting..
Økonomien er strammere end stram, men vi klarer den så godt vi kan.
Vi har stadig vores lejlighed, og jeg er ikke så fustreret, at være sammen med mere og jeg er da også begyndt at bruge facebook lidt igen. Vennerne mangler jeg stadig at få fat i og jeg skal da også overtale mig selv til at komme afsted om tirsdagen, men for det meset lykkedes det.
Midt i dette lidt sørgelige søle har jeg dog holdt fast i min kreative side, det har været det og min lille familie der holdt mig med hovedet over vandet. Så der er så mange ting der er sket i løbet af den første del af året og lavet siden sommer som jeg ikke har fået delt, men er det ikke sådan at, the best is yet to come? Det håber jeg inderligt.
Nu har jeg delt lidt mere af mig selv end jeg plejer, det har ikke været helt let og selvom meningen med bloggen har aldrig været at den skulle være holdeplads for sure sokker, brok eller andet i den boldgade! Havde jeg dog også brug for at lette mit hjerte, da det har været noget tungt...
