lørdag den 28. december 2013

Og burde det ikke give lidt mere credit?



 
 


 

I forrige weekend, var jeg til et helt vildt hyggeligt strikke arrangement.
Det var yderst tiltrængt da jeg i den sidste tid ikke helt har haft tid til min tirsdags strikkeklub og har savnet den helt vildt.

Jeg startede godt nok med en strikke krise.
Jeg havde ikke rigtig noget at strikke på og det er jo alligevel ikke helt rigtigt!
Der var et tørklæde på pindende, det har der været i lang tid, ja faktisk siden januar....
Det var bare ikke rigtigt, det så ikke ud som jeg gerne ville have det til og jeg brugte derfor ca. to af de kostbare timer på at spekulere i om det skulle pilles op eller om jeg skulle fortsætte...

Det blev dog også til en del andre tanker, en af dem har bidt sig godt og grundigt fast. og med risiko for at blive godt og grundigt misforstået, våger jeg dog pelsen og lufter den her...

Som jeg sad der og kiggede på disse enormt dygtige og produktive damer, tænkte jeg på hvordan kan det være, at det tit sker at i det øjeblik jeg trækker et strikketøj op af tasken, får sat et halvkikset og farmor agtigt klistermærke klasket i panden? Ikke af de andre strikke duller, men af mange andre i omgangskredsen (eller bussen), måske er det bare en følelse, men den kommer jo et sted fra.

Hvorfor kan det være at det er mere anset at kunne gå ud og købe det sidste nyeste nye, end at skabe sit eget? Vi skal ikke langt tilbage i tiden før det var helt uundværligt at kunne et eller flere håndarbejder, nu er det for det meste bare lidt nørdet! Med mindre det er fra sidste nye dille..

Måske er det fordi jeg er en af de strikkende, at jeg syntes at det er ærgeligt at det ikke er mere anset. Ikke kun med hensyn til strik. Jeg oplever tit at når noget er hjemmelavet, det være sig ligemeget om det er stikket eller syet, så har det ikke nogen nævneværdig værdi, jeg forstår bare ikke hvorfor! tit ligger der rigtig meget tid og mange tanker bag.

Selvfølgelig er det også et spørgsmål om smag, jeg forventer ikke at alle skal falde i svime hver gang noget tages af pindende, for vi er forskellige og så igen lige netop derfor er det jo et fantastisk argument for bla. at strikke selv, så får du det så det lige passer i lige den farve du gerne vil ha'.

Jeg er godt klar over at, kan du købe alt betyder det at du har penge og det er li med status....
Men ligger det på linie at købe smukt og blødt cashmere garn og strikke en cardigan eller at gå ind i Chanel og købe en færdig cardigan? prisen kan meget vel være det samme, men jeg tror ikke at der er mange der ville kunne forstå købet af garn. Der er større signalværdi i en købt cardigan end i en håndstrikket der er tilpasset den er skal have den på....
Og burde det ikke give lidt credit at være i stand til at skabe en ulden tråd om, til den smukkeste bluse eller sjal? Det er selvfølgelig også en mulighed at jeg bare ikke kender så mange af de mennesker der sætter pris på en hjemmelavet gave, det kan jeg ikke udelukke.

Men alligevel føles det lidt forkert.
Lidt ligesom det der dumme tørklæde der ikke var helt rigtigt, og som endte sine dage, lige der i stuen mellem de dygtige kvinder der strikkede og snakkede løs.
Det genopstod dog igen kort efter og er også allerde færdigt.

Hermed ikke sagt at alle kvinder skal tilbage til kødgryderne og når de er færdige der, strikke alle familiens sokker og underhylere. Jeg håber at i kan følge min tanke og ikke er blevet stødt, det var aldrig min mening. Jeg er godt klar over at der var en kort periode hvor det var trendy at strikke og fint med det. Men trends bliver jo umoderne igen og så er vi jo lige vidt... For skal man som person følge med i moden inden for tøj, sko, makeup, bolig, musik, rejsemål og nu også håndarbejde så bliver det måske lidt overvældende tænker jeg...

Og selvfølgelig skal jeg prøve at folde lidt papirsløjfer eller noget andet i origamipapir, men jeg vil vedligeholde det andet jeg også kan også selvom det må betyde at jeg bliver lidt famset...(heldigvis var min farmor en skøn kvinde).

Og det er også lykkedes nogen at slå rigtig godt igennem bla. via deres blogs, og det syntes jeg er helt fantasisk og en snert af mig ville da helt ærliogt også ønske at det var mig, jeg har bare ikke helt nok at byde på endnu.
Og alle de andre dygtige og lige så fantastiske kvinder og mænd.... hvad med dem? Jeg syntes at de er seje og håber at de fortsætter deres virke, og alle jer der ikke lige strikke eller syr allier jer med nogen der kan måske kan i få et fedt samarbejde omkring en kjole, bluse eller den hue du altid har ønsket dig og aldrig har fundet...

Jeg håber at det vil lykkedes mig at lære lidt fra mig til mine børn, så de også kan give videre engang og vi kan holde det hjemmestikkede hjul kørende.

Nu håber jeg ikke at det er lykkedes mig at trampe nogen over tærene.
Det var nemlig slet ikke min mening.









 

onsdag den 2. oktober 2013

Intet er så skidt.....




At det ikke er godt for noget! Eller kan blive godt igen....

Og i sidste uge åbnede jeg op og fortalte om den situation vi står i lige nu... Dagen efter fik jeg (uafhængigt af blogindlæg)  tilbud om at komme og sige hej på en klub her i nærheden, selvfølgelig vill jeg det og i mandags var jeg til min første jobsamtale i mange år, og to timer senere blev jeg ringet op at jobbet var mit!

Lykke...

Så nu glæder jeg mig til fredag hvor jeg skal starte på job, det er gået meget stærkt og jeg er vist heller ikke helt med, men jeg glæder mig rigtig meget.

Og tusind tusind tak for jeres søde og opmuntrende komentarer til mit sidste indlæg, det varmede og gjorde mig rigtig glad.

Jeg har også så småt fået blogge lysten tilbage og jeg glæder mig allerede til at komme rigtigt igang igen...

Håber at i har tid og mulighed for, at nyde det smukke efterår vi har lige nu.





 

tirsdag den 24. september 2013



Jeg har længe været væk fra bloggen og blogland i det hele taget, kun nogen få besøg er det blevet til og ikke mange indlæg fra min side.

Der har været flere grunde til det, en af de helt simple er at Instagram har sneget sig ind i min hverdag, det er let og hurtigt og meget lettere at komunikere over, dejligt og praktisk...!

En lidt dybere og mere dyster grund er at al min jobsøgning ikke har givet pote, det er så opslidende og deprimerende og det endte med at fylde hele min hverdag og mit hoved indtil d. 7.7 der blev det bare sort... Det var min skærings dag for hvornår jeg havde brugt de sidste dagpenge... Og hvad skulle der så ske?

Det har været mere end hvad jeg har kunne klare, jeg er ikke alene, hvad skulle jeg gøre for at min familie ikke blev splittet og hvad med lejligheden? den havde vi ikke råd til, alle disse tanker og flere til løb om kap i mit hoved, der var ingen vinder, de løb bare hurtigere og hurtigere til jeg til sidst var helt svimmel.
Jeg begyndte at skippe min hyggestrikke aften om tirsdagen og lukke folk jeg ellers holder af ud og væk. Ja, jeg har nok ikke været særlig hyggelig og selskabelig for nogen, at være sammen med, heller ikke mig selv.

Og hvad så nu? Jeg har ikke fået job endnu, men jeg håber virkelig at det snart sker! Jeg fandt en redningsplanke der kan holde indtil starten af januar! Efter det ved jeg ingenting..
Økonomien er strammere end stram, men vi klarer den så godt vi kan.

Vi har stadig vores lejlighed, og jeg er ikke så fustreret, at være sammen med mere og jeg er da også begyndt at bruge facebook lidt igen. Vennerne mangler jeg stadig at få fat i og jeg skal da også overtale mig selv til at komme afsted om tirsdagen, men for det meset lykkedes det.

Midt i dette lidt sørgelige søle har jeg dog holdt fast i min kreative side, det har været det og min lille familie der holdt mig med hovedet over vandet. Så der er så mange ting der er sket i løbet af den første del af året og lavet siden sommer som jeg ikke har fået delt, men er det ikke sådan at, the best is yet to come? Det håber jeg inderligt.

Nu har jeg delt lidt mere af mig selv end jeg plejer, det har ikke været helt let og selvom meningen med bloggen har aldrig været at den skulle være holdeplads for sure sokker, brok eller andet i den boldgade! Havde jeg dog også brug for at lette mit hjerte, da det har været noget tungt...



 

fredag den 30. august 2013





Det er længe siden jeg har været herinde. Det er ikke fordi lysten har manglet, men mere fordi der er sket så mange ting og ikke alt har været lige godt..! 

Så jeg har været nede og vende en tur i mørket, men håber at det snart vender og jeg kommer op i lyset igen. 

En af de positive ting, er at det marked jeg har arrangeret faktisk bliver til noget! Og det er i morgen det skal stå sin prøve om det var arbejdet værd! Jeg har også brugt en god portion tid på at lave ting til markedet da jeg selv har en stand... 

Jeg glæder mig og har mindst 1000 sommerfugle i mave lige nu! 

Alt er pakket, mærket og klar! 

Vi ses på den anden side... 



mandag den 10. juni 2013



I går var lavede jeg troldmandspunge til Jonathan og han en af hans gode venner. 

De skal holde fælles fødselsdag for klassen igen i år, og temaet er minecraft og ringenes herre...
Og han ville vildt gerne gi en gave der passer til temaet... 

Nogen gange er det bare lækkert at ha' et stort lager af alt muligt.

Nu håber jeg bare at den kommer til at bringe glæde.. 

Når dette indlæg er skrevet skal der tænkes i udformning af kage! Vil helt vildt gerne lave et hobbithul men tænker at det er lige ambitiøst nok.. Så der tænkes! 

torsdag den 6. juni 2013

Med tungen ud af halsen...




Sådan føles det som om jeg løber rundt...

Det gør jeg ikke (så ville jeg være langt mere tør i munden!)

Denne og sidtse måned har bare haft så mange udfordringer at byde på, og efterhånden, har det været svært at følge med!

Vi var næsten kun lige kommet af med en ond omgang skoldkopper og så styrtede storebror på cyklen og slog hovedet og ikke mindst sine to nye fortænder temmelig løse, så han har også være hjemme og skulle drages lidt ekstra omsorg om. Og så er der alle tingene i småtings afdelingen!

Nu lyder det som klage sang, det er det egentlig ikke.... Jeg syntes bare at dagene er løbet afsted og alt det jeg gerne har ville fylde dem med, er sat lidt i baggrunden.

I tirsdsags nåede jeg dog lige forbi en H&M, jeg havde en ide jeg bare var nød til at prøve af!

For et stykke tid siden havde jeg (på instagram) set et broderi hos @hesperdoodle og mine tanker kunne bare ikke slippe det igen. så jagten på en plain cardigan gik ind!

Jeg fandt to, en råhvid og en guldglimmer (ok, ikke så plain!) jeg har broderet på dem begge og den med glimmer fik også lige en enkelt ny knap, jeg er godt tilfreds med hvordan de er faldet ud.

Den hvide kan jeg ikke vise her, for Ester har den på i vuggestue, så det må vente!
Ellers ligger der billeder af den på instagram kig efter @hoensering så dukker jeg op.

Jeg har endelig fået lagt både en ny omgang hårbøjler og lidt makeuppunge/penalhuse ind i pop up shoppen, du er velkommen til at kigge forbi hvis du har lyst.







 

fredag den 31. maj 2013

Sidste chance...

 

Mange flere små pus er kommet til, der er faktisk ved at være rigtig mange at vælge imellem...

Min lille Ester mus, tror at de alle er til hende.
Hun har allerede en hel masse og der må være grænser for hvor mange hun har brug for, for at sove godt!

De ligger allesammen i min lille pop up shop og kan lige til og med i dag købes til den nedsatte pris.

Jeg har ikke væeret så aktiv herinde på det sidste.

Min tid har været fyldt ud med jobsøgning og krea.

Og så er jeg ved at gøre klar til det marked jeg er ved at arrangere i august!
Det tager tid, men så længe det er sjovt er det ok.. Det er nemlig på frivilllig basis og jeg får erfaring i betaling... Det bliver forhåbentligt godt, jeg glæder mig i hvert tilfælde, rigtig meget.

Følg evt. med via. facebook, der hedder gruppen husflid 2700 jeg har selv lavet "logoet" og er lidt stolt af det... Elsker at sidde og nørkle med tekst og billeder.

Hvis du bor i 2700 eller i nærheden og vil være med så skriv til mig, standene er gratis (!) og det er først til mølle!

Jeg skulle også have været med til et i går, desværre blev det aflyst i sidste øjeblik, så der kommer ret mange varer i den lille popup shop, over de næste dage, jeg har lavet flere hårbøjler og lidt nyheder er der da også indimellem.



 

fredag den 24. maj 2013

Flower me happy...



Disse skønheder vokser på vores noget beskedne altan...

Og jeg elsker dem...

Jeg prøver for så vidt økonomien tillader det altid at have friske blomster i lejligheden, det er dog ikke altid muligt, der er jo nød til også at være både mad og bleer!

Den smukke smukke rose, var en gave fra mine børn da det var mors dag. Jeg var gået forbi blomsterhandleren sammen med Pelle for længe siden, og havde kigget på den og en blomst han gerne ville have, men vi havde ikke lige råd til dem. Så vi gik videre hjem og lavede alt muligt andet.

Men han havde husket det, i ca. tre uger, og han var ved at sprænges da han gav mig den søndag morgen. Og jeg har nydt synet af den lige siden, både ude og inde, den blomstre så flittigt at det ikke er en skam at klippe en blomst af i ny og næ..

Da små stedmoderblomster er købt for lang tid siden. De blev købt mens der stadig var sne og koldt, men de har klaret det og står nu kæmpe store og blomstre helt fantastisk, så de er også lige til at plukke af, der er et par få stilke engelskgræs imellem, den er ikke så villig endnu, men jeg er sikker på at den kommer.

Her til morgen hvor jeg sidder her med kaffen i solen (indenfor, der er ikke plads på altanen!) ville jeg virkelig ønske at vi havde en have. Ikke kun så børnene havde et uderum at lege i, men også så jeg havde jord til at få op under neglene...

Måske jeg skulle spille lotto, har et godt øje til en kolonihave jeg kunne bruge penegene på...

God weekend...

tirsdag den 21. maj 2013

Morgenhygge...



I går var i den grad en slappe af og hyggedag...

Alt (næsten) var tilladt og vi havde absolut ingen planer... Jeg var alene med børnene frem til forkost og de var helt stille og rolige, så søde og stille at jeg godt kunne gå i køkkenet og gøre lidt ekstra ud af vores morgenmad.

Jeg har tidligere lagt en opskrift ind på blåbær morgen muffins, jeg lavede lidt om på den i går ud fra det meget praktiske hensyn at jeg manglede blåbær og havde tre meget modne bananer...!

Nu lyder det måske som om vi får kage til morgen rimelig tit...
Det vil jeg bare sige at det gør vi altså ikke...! Men der er noget helt særligt ved at gøre noget "forbudt" en gang imellem.

Den nye version kommer her og er virkelig god! Skal jeg sige det selv...
Jeg fik min med kaffe, og børnene med hver deres yndlings te det var et kæmpe hit!

Hvis du skulle have lyst til at prøve så er opskriften her:

Morgen muffins vol.2.

Varm ovnen op til 180 grader og gør 18 muffin forme klar.

3 meget modne bananer, pilles og moses
100 g. valnødder hakkes (eller andre nødder..)
50 g. mørk chokolade hakkes groft

70 g. hvedemel
100 g. havregryn
100 g. sukker ( ca. 50 g. mere hvis bananerne ikke er helt så modne)
et nip salt
2 tsk. bagepulver
3 store æg
1 dl. solsikkeolie
1/2 dl. mælk

Alle de tørre ingr. hældes i en skål og blandes let, så kommes alle de våde ingredienser i og det hele blandes godt er dejen for tør, så tilsæt lidt ekstra mælk, den må ikke være for tør så hæver kagerne ikke!

kom dejen i formene og sæt dem i ovnen i ca. 30 min. En tandstikker skal komme tør op når der prikkes i kagen..

Sæt vand over til kaffe og te, dæk et hyggeligt bord og afvent kindkys af familien...

Mens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg spist den sidste der var tilbage til min morgekaffe i dag, og de er også gode dagen efter...





 

torsdag den 16. maj 2013

Nørkler...



For snart længe siden, skrev jeg lidt om, at jeg måske skulle arrangere et marked her i bydelen.

Det er blevet til noget og jeg glæder mig. Nu er der faktisk et formål, med at blive ved med at lave alle de ting jeg gør.

Og jeg har da også sat produktiviteten op, så jeg selv kan få en stand og byde ind med lidt forskelligt.
(der er også lige fyldt op med endnu flere puslinger i blogshoppen....)

Derfor har jeg bl.a. siddet og nørklet med blomsterhængere, det er så lang tid siden sidst jeg lavede dem, at jeg ikke var sikker på at jeg stadig havde det i hænderne.

Heldigvis gik det fint, og jeg fik lavet en masse, der nu står lige så fint i hver sin pose og venter på at posten kommer med klistermærker til bagsiden og at jeg får skrevet prismærker...!

I mellem tiden har min skønne kone booket mig en stand til et lille marked på hendes arbejde, det er allerede i slutningen af denne måned, det bliver mit første og jeg har de største og vildeste sommerfugle i maven....


 

onsdag den 15. maj 2013

...


Jeg elsker stadig vores nymalede bord... Og med lidt blomster fra altanen er det bare endnu smukkere ❤

tirsdag den 14. maj 2013

Tirsdag morgen....


Har lagt sytøj og strikkepindene væk denne morgen, og sysler i stedet med små blomsterhængere...

Min tanke var at jeg lige ville lave et par stykker, men det er efterhånden blevet til mange, så jeg tror jeg fortsætter lidt endu...

Ester er stadig syg så indimellem, aer og nusser vi alle skoldkopperne, mens vi ber dem om at gå væk... 

Håber at de snart hører efter! 



mandag den 13. maj 2013

Morgen stilhed.



Sidder og nyder morgensolen og en stille kop kaffe...

Ester har skoldkopper og er så plaget af det at hun har svært bed at sove, så nattesøvn er ikke noget vi dyrker særlig meget! Men lige nu sover hun helt stille og roligt, imens lader jeg op til endnu en dag, samtidig med at der lægges sidste hånd på en ny håndfuld puslinger.

Rigtig god mandag ❤

tirsdag den 7. maj 2013

Hjerteknuser.....



Mit lille bestemte og stædige barn...

Heldigvis er hun lige så elskelig og kærlig som hun kan være strid... 

Hver morgen kommer hun over i sengen og ligger og putter eller aer min arm eller ansigt, det opvejer til fulde den sure pige der tramper rundt om eftermiddagen og ligger vågen i timer uden at falde i søvn! 

Lille væsen... ❤

Kører vist på solenergi!....




Natkjolen fra i går var et kæmpe hit, så nu har jeg lavet en mere... 

Der er også kommet ansigt på fem små puslinger der nu kun venter på krop!!!

Dagens næste projekt er en stor foret kappe til rollespil! Men nu er jeg også godt varmet op, så mon ikke det nok skal gå?

Håber at alle finder tid til at nyde solen❤

mandag den 6. maj 2013

Sweet dreams...

Fandt lige tid til at sy en nat kjole til Ester...







Så gør vi det sku....

Vi har længe været kede af at vores spisebord var helt vildt slidt på bordpladen..

Ikke sådan lige et par skræmmer, men som i lakken mangler flere steder!

Vi vidste bare ikke hvad vi skulle gøre ved det, skulle det skiftes ud? ( men vi er jo få glade for det...) Eller hvad skal det? I fredags foreslog jeg at vi malede pladen og lod resten stå..

Det gjorde vi, og det ser så godt ud! Vi valgte en lys blågrå farve og vi er så vilde med det...

Juhuuu...



torsdag den 2. maj 2013

Tilbage igen...







 
 
Det er længe siden jeg har skrevet et blogindlæg, sådan et rigtigt et!
Og nu hvor jeg har tiden igen, er det som om ordene  ikke rigtig vil...
 
Så bær over med mig...
 
De sidste par indlæg har handlet om puslinger og jeg har da også fået lavet to mere i går.
 
Jeg leger stadig med plyssen og de nye udtryk. Og siden vi ikke lige står og mangler en lille blød ven, har jeg lagt fire, af dem der ikke er solgt eller foræret væk i blogshoppen...
 
Og ovenikøbet med de små på intro pris til 280,- incl. porto (i dk.) Den pris holder de indtil d. 01.06.13
 
Jeg har midlertidigt måtte redigere hvem der må lægge kommentarer da jeg bliver spammet! Men send gerne en mail hvis du har noget på hjeret  Honesering@gmail.com 
 
kærlig hilsen
Nanette
 
 
 
 


På et hængende hår...

Der var jeg lige ved at gøre det igen!

Ja, altså komme for sent med udtrækningen af en vinder af min give away!!!

Men her lige inden vi skifter dato nåede jeg det lige, og vinderen er:

Louise med bloggen regnbuebarnet Vigga.

Stort tillykke herfra.

Send en mail med fin adresse, så kommer der en pakke til dig snart.



tirsdag den 23. april 2013

Lykken er..

At bruge sin aften på at sy en pusling, der bliver modtaget med et kæmpe stort kærligt kram...

Godt at næsten femårige piger også kan blive glade for en sød og blød ven...



søndag den 21. april 2013

Mange flere på vej...

På mit bord ligger der snart en lille bunke dukkehoveder...

Det ser lidt makabert ud, men det varer ikke længe inden de søde små er meget mere kramme venlige...



Jeg smelter...

Når vores to dejlige unger har en morgen som denne...

Hvor de ikke kan undvære hinanden og putter og hygger sammen.


lørdag den 20. april 2013

Det var en lørdag morgen....

Min mor kommer ind på besøg i dag, alletiders chance for at teste en ny opskrift...

Red velvet cupcakes med creamcheese topping, de er testsmagt og super gode...

God weekend....







fredag den 19. april 2013

Jeg sagde det jo!!!!

Der var flere pus på vej...

Nogen gange har søvnløshed noget godt med sig...

I nat fik jeg leget lidt med mønstret og udtrykket til den lille pusling, og det kom der dette lille væsen ud af...

Jeg er helt solgt, den er så blød og hyggelig.

yum yum...





 
I sidste uge holdt vi fødslesdag for Ester, kan stadig ikke helt forstå at min lille pige er blevet to år!
 
Vi havde gæster om søndagen, og så kunne jeg ikke modstå fristelsen til at bage, bare en lige lidt!...
Jeg har sikkert skrevet det før, men jeg elsker at bage... Ja, det er da lækkert med noget til eftermiddags kaffen, men selve det at bage er bare så hyggeligt! Og lige nu hvor klokken er lidt over 1 (som i nat, ikke frokost) har jeg lige sat en blondie i ovnen, jeg kan ikke sove så hvorfor ikke blogge og bage?
 
Jeg er særlig stolt af mine woopie pies, det er første gang jeg har lavet dem og de var virkelig gode, så det er ikke sidste gang de laves, det er da helt sikkert!
Lagkagen var også vildt god, det var lyse bunde, med yougurt/vanilje fromage og massere af hindbær, frisk og lækker, prefekt til det smukke vejr vi havde i søndags...
 
 
 
 
 
 

torsdag den 18. april 2013

Kan man være et mellemstort pus?



Som jeg skrev i går, er der kommet gang i puslingerne igen...

Og egentlig er det jo ikke puslinger i den forstand, det er jo det, de små med den "runde" krop hedder, jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde dem her, der lige er lidt større!

Det er blevet til tre pus, en gul, en brun og denne i petrol.
Der er noget helt særligt i at lave dem, de får deres eget særlige udtryk selvom metoden er den samme, falder de forskelligt ud, og det er simpelthen så hyggeligt at sidde med den proces.

Denne har fået topmave, det er så sødt at det næsten ikke er til at holde ud... Så dem kommer der nok et par stykker af.

Fatisk er jeg blevet så bidt denne gang, at jeg har bestilt dobbelt op på ulden, og tro mig når jeg siger at et kilo uld faktisk fylder overraskende meget inden det bliver til dukker.

Der ventes også i spænding på en pakke med stof så de små kan få kroppe...

Så alt i alt, forvent at der kommer et par indlæg med billeder af de kære små i den kommende tid...
 

onsdag den 17. april 2013

Lidt Bruno er man vel altid...!

Jeg har fået lavet et par pus igen, det er ved at være et stykke tid siden, jeg lavede nogen sidst...

Men det er lige så hyggeligt som det altid har været...
De dukker op i pop up shoppen snart, sammen med to små suttesnore i samme brune og gule farver, kan jo lige så godt udnytte at der var brun tråd i maskinen...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...